IMG_6536.jpg

den skønne korfmann

info og priser

Alle Korfmanns vine har hver deres særlige smag idet, der præsenteres et bredt sortiment af druesorter. Vinene kommer i enten normale 0.75 l flasker eller i de mere rummelige 1 l flasker. Betegnelserne ud for hver vin står for følgende: "A" = alkohol i procent. "Rs" = restsukker i g/l. "S" = Syreindhold i g/l. Vi importerer både tørre, halvtørre og søde hvidvine, men derudover har vi også rødvin, weissherbst (rosévin), sprudlende sekt (mousserende vin) og nogle gange en specialitet i form af Korfmanns lækre weintraubenlikör.

alle druer er håndplukkede - og vinenes indhold er 100% af den drue, der står på flasken!

Vinene her på siden udgør ca. halvdelen af, hvad Korfmann rent faktisk producerer, og vi er naturligvis fleksible på en eventuel leverance, hvis man har specifikke ønsker, vi ikke har på vinkortet. Vi har valgt det, vi bedst kan lide for at gøre det så overskueligt for jer som muligt.

I modsætning til mange andre importører, kender vi Achim og resten af familien Korfmann privat, hvilket betyder, at vi kan tilbyde rigtig gode priser til alle jer Korfmann-drikkere.

Læs mere om bestilling


Hvidvin

de tørre

Silvaner Classic (2023) - A: 13,5 / Rs: 6,1 / S: 7,0 (1 l flaske)
Silvanerdruen er en af de mest dyrkede druesorter i Rheinhessen. Druen stammer oprindeligt fra Rumænien (Transsylvanien) og kom til Franken (et af de store stammehertugdømmer som Tyskland var opdelt i) i 1655 af Cisterciensermunkene.

Smagen vil vi beskrive som saftig og fyldig. Vinen er perfekt til stort set alt slags mad.

Vinbonden kalder denne vin en sand "Allrounder" i husstanden, og det er vi fuldstændig enige med ham i.

FÅ PÅ LAGER!


Kerner Spätlese (2023) - A: 13,5 / Rs: 5,3 / S: 6,5 (0,75 l flaske)

Denne noget ukendte druesort er en af vores absolutte favoritter! Kerner er en krydsning mellem Riesling og Trollinger, og minder derfor lidt om Riesling. Dog er der mindre syre i, og den er mere aromatisk end Rieslingen. Den bærer samtidig prædikatet Kabinett, hvilket betyder, at denne vin er af ekstra høj kvalitet.

Har undertoner af pære, grønne æbler og en let appelsin aroma. Perfekt til forretter, kalvekød, asparges, fisk og salater. Men den dur i den grad også uden mad! 


de halvtørre

Kerner Spätlese (2023) - A: 13,5 / Rs: 13,2 / S: 6,6 (0,75 l flaske)

Denne noget ukendte druesort er en af vores absolutte favoritter! Kerner er en krydsning mellem Riesling og Trollinger, og minder derfor lidt om Riesling. Dog er der mindre syre i, og den er mere aromatisk end Rieslingen. Den bærer samtidig prædikatet Kabinett, hvilket betyder, at denne vin er af ekstra høj kvalitet.

Har undertoner af pære, grønne æbler og en let appelsin aroma. Perfekt til forretter, kalvekød, asparges, fisk og salater. Men den dur i den grad også uden mad!

UDSOLGT! 


Riesling Classic (2022)  - A: 12,0 / Rs: 10,8 / S: 7,2 (0,75 l flaske)

Nok den mest kendte druesort fra vores naboland mod syd. Druen er blevet betegnet af nogle af verdens førende vineksperter som verdens bedste hvidvinsdrue og er Tysklands vigtigste drue, idet ca. en femtedel af de tyske vinmarker er beplantet med Riesling.

Korfmanns Riesling er meget frisk og boblende med den typiske smag af Riesling-syre. Vinen har en let og fin aroma af abrikoser og passer især godt til fisk.

Denne Riesling er halvtør, så den er en lidt friskere og lettere i smagen end de tørre Rieslingvine. Dog har den et højt syreindhold, som skaber en balanceret smagsoplevelse.

UDSOLGT! På lager i medio maj


Grauer Burgunder Classic (2023) - A: 12,0 / Rs: 12,1 / S: 7,0 (0,75 l flaske)

Efter en indkøbstur i Frankrig i 1711 tog en købmand ved navn Johann Seger Ruland denne drue med hjem til Tyskland. Det er derfor den oprindeligt gik under betegnelsen Ruländer. I dag kendes Grauer Burgunder også som pinot gris (Frankrig) eller pinot grigio (Italien).

Kun overgået af området Baden, producerer Rheinhessen størstedelen af Grauer Burgunder druen i hele Tyskland. Vinen passer perfekt til al slags mad, også til bøffer og lignende.  

FÅ PÅ LAGER!


rødvin

Rødvin er ikke normalt noget, man som vindrikkende dansker forbinder med Tyskland. Men man skal ikke tage fejl - Tyskland har nogle dejlige rødvine. De drikker bare det hele selv. Vi har udvalgt en, som vi mener, I bare skal smage! 

Saint Laurent Qualitätswein (2022) - A: 12,5 / Rs: 3,7 / S: 5,4 (0,75 l flaske)

Denne drue er en lidt ældre dame, der stammer fra Alsace og som er i familie med Spätburgunder (pinot noir). Gennem en grundig sorteringsproces, hvor man tynder ud i druerne, så kun de allerbedste kommer med, opnår man højeste kvalitet med kun 0,4 liter pr. m2. Vinen er frisk og frugtig med en fløjlsblød og dyb smag. Lagret på egetræsfade i fem måneder.

Super til oksekød, kraftige gryderetter eller ostebordet. Perfekt til at nyde lettere afkølet på en varm sommerdag!


Weissherbst

Saint Laurent Weissherbst Qualitätswein (2022) - A: 11,5 / Rs: 13,8 / S: 4,8 (0,75 l flaske)

En skøn Weissherbst, der er lavet på rødvinsdruen Saint Laurent. Denne vin er fabelagtig på en varm sommerdag! Hvorimod den søde Saint Laurent Weissherbst (se nedenfor) har nok i sig selv, så er denne slanke flaske også særdeles velegnet til mad. Naturligvis er den også fremragende uden mad!

Nydes afkølet og i rigelige mængder! Der er intet værre end at mangle en flaske Weissherbst… 


Saint Laurent Weissherbst Qualitätswein (2023) - A: 11,5 / Rs: 25,4 / S: 7,2 (0,75 l flaske)

Terrassenwein kalder Achim denne uimodståelige weissherbst, som vi her i Danmark bedre kender som rosévin. Saint Laurent er produceret udelukkende af rødvinsdruer, men som efterfølgende behandles som en hvidvin. Man presser druerne for at få mosten ud, men i modsætning til rødvinsproduktion, tager man ikke drueskallerne med i gæringen. Dette giver den flotte lyserøde farve!

Der bliver ingen sommer uden denne prægtige weissherbst!


Silvaner trocken (0,75 l flaske)

Denne sprudlende og frugtige sekt er en af i alt fem mousserende vine, som Korfmann har på vinkortet. Da fremstillingen af sekt er et større arbejde, har der i mange år været tradition for, at vinbønderne er gået sammen om produktionen af sekt i et større vinkollektiv, i landsdelen Sprendlingen.

Silvaner sekten er perfekt til enhver lejlighed, hvor man har noget at fejre. Lad dig ikke narre af "trocken" (tør), for Sekt har andre grænser for, hvornår den er tør, sød osv. Silvaneren minder mest om en halvtør hvidvin.

Vi anbefaler i det henseende at fejre selv de mindste ting i hverdagen. Det er uden tvivl vejen til et mere lykkeligt liv!