lidt baggrund
Achim Korfmanns vinsmagninger har i visse kredse opnået nærmest kultstatus. Vi har selv deltaget i mange år, både i Danmark og i Tyskland, og én ting er sikkert; Der er næsten intet mere nede på jorden og hyggeligt end disse våde aftener i godt selskab med venner og familie. Hvis du er havnet på denne side, har du med stor sandsynlighed allerede været med til en eller måske flere vinsmagninger.
Kort fortalt, har Evas (den ene halvdel af Weinschwein) forældre importeret Korfmanns vine i lidt over 10 år, og i de senere år har Eva og Charlie (den anden halvdel af Weinschwein) overtaget vinsmagningerne i København. Den tradition fortsætter vi naturligvis med i Weinschwein, men med nogle vigtige ændringer.
lidt af det gamle - meget af det nye
Det bliver en smule anderledes end, hvad nogle måske er vant til. Som udgangspunkt kommer vi til at afholde minimum 2x2 aftener på et år, som typisk vil finde sted i maj og november måned. På den måde, kan man blive inspireret til både sommer- og vinterperioden. Vi vil stadig servere lækkert brød med fire slags pølser på dåse og hjemmelavet abrikosen senf, som Achim har med i sin store Mercedes Transporter. Men derudover er der nye boller på suppen.
Vi vil gerne gøre endnu mere ud af disse aftener, for smagningerne er faktisk en stor del af vores motivation for at åbne Weinschwein. Vi vil skabe en helhedsoplevelse, hvor kunst, kultur og det kulinariske smelter sammen med vinen og traditionerne, der følger med.
Vinsmagningerne vil byde live musik af etablerede såvel som nye navne
Vinsmagningerne vil give mulighed for kunstnere/designere at udstille og sælge deres værker